Specialets endelige problemformulering blev konkret knyttet til min case og fik følgende ordlyd:

Hvilke betydninger har brugen af Randers Biblioteks weblogs for den interne kommunikation?

Min problemformulering forudsatte et indblik både i bibliotekets tre weblogs og den interne kommunikation i organisationen. Jeg var både interesseret i medarbejdernes praksis og i at få medarbejdernes egne perspektiver og meningskonstruktioner af deres deltagelse på bibliotekets weblogs og den interne kommunikation, og jeg valgte derfor at foretage både observationer og kvalitative interview. Dette empiriske materiale valgte jeg at teoretisere i forhold til et kommunikations- og organisationsteoretisk perspektiv.

I min forundersøgelse af weblogs stødte jeg gentagne gange på tre begreber, som blev brugt til at fremhæve webloggens kvaliteter og egenskaber. Disse tre begreber relaterede sig alle til intern organisationskommunikation, og jeg valgte derfor de tre begreber som teoretiske nedslagspunkter i specialet. Det drejer sig om begreberne relationer, videndeling og dialog.

Mit sidste indlæg har fået mig til at tænke lidt videre, for jeg er jo nok nødt til at udtænke en helt ny problemformulering. Måske noget i retning af:

Hvordan påvirker en organisations weblogs den interne kommunikation?

På den måde afgrænser jeg mig i hvert fald fra at se teoretisk på den eksterne kommunikation, men samtidig giver det mig mulighed for at inddrage den eksterne blog (som jeg nok i stedet vælger at kalde for den offentlige tilgængelige blog), i det omfang den har betydning for den interne kommunikation.

Udgangspunktet er corporate blogging som dækker over organisationer der har en blog enten til ekstern eller intern brug. Eksternt bruges bloggen ofte til branding eller PR, mens den internt kan bruges til at styrke kommunikationen eller kulturen i organisationen. 

Jeg har valgt at koncentrere mig om den interne blog. Mange udenlandske virksomheder bruger allerede bloggen som intern kommunikationsredskab, men kun få danske virksomheder er hoppet med på vognen. Ifølge flere danske ledere og kommunikationsfolk er det en skam, og de roser bloggen som værende et fantastisk redskab til at fremme den interne kommunikation – især i forhold til videndeling og relationsskabning. (Se fx artiklen ”Læg hovedet på bloggen!” af Peter Munch-Madsen)

Jeg vil i mit speciale gerne undersøge, hvordan en intern blog fungerer i praksis – er den overhovedet så godt et redskab til intern virksomhedskommunikation, som der bliver påstået. Er kommunikationen via en blog bedre end de kommunikationsformer virksomheden brugte i forvejen? Idéen med en intern blog i en virksomhed er bl.a., at der skal ske en udveksling af viden imellem medarbejderne, fordi de som medskribenter er mere villige til at dele erfaringer og idéer, men engagerer rollen som medskribent medarbejderne stærkere end de fleste traditionelle kommunikationsformer? Desuden kunne det være spændende at se på, hvad virksomheden og medarbejderne forventede af bloggen, og om den nye kommunikationsform har levet op til forventningerne? Har bloggen skabt mere dialog i virksomheden? Alle disse spørgsmål har indtil videre ledt mig frem til følgende problemformulering:

Hvordan fungerer intern corporate blogging i praksis, og kan den fremme en virksomheds interne kommunikation?

Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet kan kalde det for ”intern corporate blogging”, eller om jeg bare skal kalde det for ”en intern blog” og at corporate så er underforstået eller måske redegjort for indledningsvist. Og i stedet for ”fremme en virksomheds interne kommunikation” så vælger jeg måske i stedet at skrive: ”skabe mere dialog i virksomheden”. Men det må jeg lige overveje lidt nærmere. Erfaring viser også at problemformuleringer ofte bliver ændret undervejs i takt med, at man får mere viden på sit område. 

Ved at undersøge hvordan en virksomhed (eller flere) griber den interne blog an på, håber jeg at kunne hjælpe andre til at forstå bloggens muligheder og begrænsninger og måske lære af deres metoder.