Udflugt til Randers

Så har jeg været en tur i Randers, og det var bare alle tiders! Jeg fik indsamlet min empiri, og er nu klar til at gå i gang med min analyse (ikke at det er det eneste, jeg mangler – gid det var så vel, men jeg mangler desværre stadig at få skrevet ret meget). Jeg føler dog, at jeg nu er nået et godt stykke videre, og jeg har fået en hel masse at vide, som jeg glæder mig til at få sat lidt i system.

Jeg vil gerne sige mange tak til alle de mennesker på Randers Bibliotek, som afså tid til at tale med mig. I skal have et stort TAK, fordi I var så søde og imødekommende

Ny karakterskala

Mit speciale skal bedømmes efter den nye karakterskala, og det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om. Jeg synes nok, at det er lidt underligt, at jeg i min sidste afsluttende opgave skal bedømmes efter en ny skala. I al den tid jeg har fået karakterer, har jeg jo fået efter 13 skalaen. Og ikke nok med det, så skal alle mine andre karakterer nu også konverteres til den nye skala. Det bliver altså lidt mærkeligt.

Jeg er selvfølgelig også lidt bekymret for, hvordan mine karakterer vil blive modtaget i erhvervslivet. Der er mange som siger, at en kommende arbejdsgiver alligevel ikke ser på karaktererne, men hvad nu hvis de gør? Hvis man skal til udlandet, hvilket jeg ikke har planer om, så kan jeg godt se fordelen i den nye skala, men hvis jeg kun ser ud over min egen næsetip, så er det da træls at ens gennemsnit kan blive lavere. Samtidig synes jeg, at det virker som om, at der er nogle ret voldsomme spring på den nye skala. Måske skal vi alle sammen bare vænne os til den som til så meget andet nyt.

Hvad synes I – er den nye karakterskala en fordel eller en ulempe?

Her er sammenligningen mellem de to skalaer.

Du kan evt. læse mere på Uddannelsesguiden.dk.

Tid til at blogge

Mit tidligere indlæg har fået mig til at overveje, hvor meget tid virksomheder sætter af til blogging? (Og så får jeg også lige lavet et nyt indlæg )

I Trine-Maria Kristensen og Thomas Madsen-Mygdals bog ”Weblogs” skriver de: ”I starten kan man arbejde med en målsætning om, at man vil blogge minimum tre gange om ugen. Vores bud er, at man skal regne med at bruge en time pr. indlæg – i starten.” De tilføjer, at blogs bliver bedst, hvis de også indeholder spontane indlæg som skrives kort og præcist. Hvor meget tid mon virksomhederne reelt bruger?

Jeg kan godt forstå, hvis en virksomhed i forhold til deres eksterne kommunikation er nødt til at tænke lidt mere over indhold og udformning, men gælder det også i forhold til den interne kommunikation? Behøver indlæggene at være velovervejede og velformulerede? Er det overhovedet noget medarbejderne tænker over, og i så fald er det noget som er afgørende for, hvor meget de deltager på bloggen? Personligt synes jeg, at det er tidskrævende at blogge, og det er det også ifølge Kristensen og Madsen-Mygdal, men synes medarbejderne også det? Min formodning er, at det for nogle sikkert bliver en naturlig del af arbejdet, mens det nok kræver lidt mere af andre…

Opdater din blog!

Jævnlige opdateringer er med til at gøre en blog god, spændende og fastholde læsere. Men personligt synes jeg faktisk, at det er ret svært… Det er svært at få tid til det, og selv om jeg har en masse spændende at skrive om, så skal det jo lige omformuleres og præsenteres, så der også er en chance for, at det bliver spændende for andre. Måske er hjælpen her…

The Blog Herald postede i går en artikel om, hvordan man finder gratis og lovligt indhold til sin blog. Det er forfattere, journalister m.m. som har udgivet deres materiale under  ”creative commons”. Der er dog nogle regler som fx at ophavsmanden skal krediteres, men kan man overholde dem, så kan man frit bruge teksterne. Meget smart!

Men på mig vil det nu alligevel virke lidt mærkeligt at lægge en tekst fra en anden person ind på min blog. Jeg vil mene, at det vil være mere oplagt at linke fra sin blog og hen til det interessante materiale, hvilket jo også vil tælle som et nyt indlæg på bloggen.

Ny problemformulering

Mit sidste indlæg har fået mig til at tænke lidt videre, for jeg er jo nok nødt til at udtænke en helt ny problemformulering. Måske noget i retning af:

Hvordan påvirker en organisations weblogs den interne kommunikation?

På den måde afgrænser jeg mig i hvert fald fra at se teoretisk på den eksterne kommunikation, men samtidig giver det mig mulighed for at inddrage den eksterne blog (som jeg nok i stedet vælger at kalde for den offentlige tilgængelige blog), i det omfang den har betydning for den interne kommunikation.

Intern, ekstern eller integreret kommunikation

Er det overhovedet muligt at opdele en organisations kommunikation i en intern og en ekstern del? Har den ene ikke altid indflydelse på den anden?

Teoretisk deler man dog de to kommunikationsformer fra hinanden for overskuelighedens skyld og for at give mulighed for fordybelse indenfor et af områderne, og det er også det, som jeg har valgt at gøre i mit speciale. Problemet er nu bare, at jeg har fået øje på, at bloggen måske i særdeleshed har sløret grænserne mellem den interne og den eksterne kommunikation.

Jeg har observeret det på andre organisationers blogs, men jeg vil tage udgangspunkt i min case, Randers Bibliotek, hvor jeg kan se, at mange af indlæggene på den offentlige tilgængelige blog er internt rettet eller i hvert fald har intern interesse. Det vidner selvfølgelig om en stor åbenhed i organisationen, at alle dens interessenter kan følge med i mange af de ting, der foregår på biblioteket. Men det betyder også, at min foreløbige afgrænsning ikke holder. Jeg ville jo kun se på den interne blog og det i forhold til den interne kommunikation, men nu kan jeg godt se, at jeg også er nødt til at se på den eksterne blog, idet den også fungerer som en slags intern blog. Forvirret? Ja, lidt. Måske jeg i stedet skulle kalde det for integreret kommunikation? Jeg mener, at jeg har læst et sted, at bloggen netop blev betegnet som ”integreret kommunikation i praksis” (må lige se, om jeg kan finde det igen…).

 Update: Jeg fandt noget – se kommentar…

Professionelle blogs

Folkenen bag Social Square har oprettet en wiki, hvor de forsøger at liste alle professionelle blogs i Danmark.

Idéen er rigtig god, og jeg er sikker på, at den vil være til glæde og inspiration for mange! Især studerende der leder efter en virksomhed eller organisation som blogger. Men desværre mangler de en kategori for organisationer som blogger internt;-) Umiddelbart har jeg dog lidt svært ved kategorien ”Andre/svære at kategorisere”. For det er lige præcis det, de er: Svære at kategorisere. Og måske er det slet ikke professionelle blogs, men bare ”andre”. Fælles for dem alle er, at de er skrevet af fagfolk. Men er IT-nørden, som har et IT-relateret arbejde, og som har oprettet en personlig blog om IT-relaterede ting så ikke også professionel? 

Jeg synes, at man ser en tendens til, at folk opretter mere og mere specialiserede blogs. Det er som om, at man simpelthen laver forskellige blogs til forskellige formål og til forskellige interesser, og det er heller ikke længere ualmindeligt at have mere end én blog. Umiddelbart bliver det, efter min mening, derfor også svært at kategorisere og skelne mellem professionelle og specialiserede med mindre man opstiller nogle forholdsvis stramme kriterier. Men det er selvfølgelig en wiki, og den ligger derfor også under for konstant redigering og vurdering.

Lisbeth Klastrup, adjunkt ved IT-Universitetet i København, har også oprettet en forskerblog, hvor hun prøver at ”tracke de danske forskere, der blogger”. En rigtig god blog, hvor man kan finde inspiration til diverse forskningsfelter samt gode links.

Solidaritet og 1. maj

Jeg har lige lavet et indlæg om web 2.0 og sociale medier, men nu er det jo 1. maj, og det synes jeg, kræver sit helt eget indlæg.

For det første vil jeg lige sige, at jeg elsker den debat, der altid er omkring 1. maj. Politikerne er helt på dupperne, om det så gælder højrefløjen, der taler om at afskaffe 1. maj, eller venstrefløjen der forsøger at profilere nogle af deres mærkesager. Der er altid masser af debat, og det synes jeg er herligt. Som regel er den danske velfærd det mest debatterede, og det mener jeg bestemt heller ikke, at man kan diskutere for lidt. Jeg vil dog spare jer for mine egne meninger om den sag og derimod tage fat på et andet meget diskuteret 1. maj emne: Solidaritet.

Man taler om, at der er manglende solidaritet i samfundet, på arbejdspladserne og især blandt unge. Det synes jeg er lidt interessant i forhold til mit tidligere indlæg, som netop handler om, at der er kommet et boom i de sociale medier på nettet. Hvorfor vil vi gerne interagere og være mere sociale, hvis vi ikke er solidariske? Gør vi det udelukkende for vores egen skyld? For at eksponere og evt. profilere os selv?

Kald mig blåøjet, men jeg vælger nu at tro på, at vi stadigvæk ikke er ligeglade med hinanden. Jeg tilbringer en del tid på et online community, og her synes jeg da, at vi er meget solidariske med hinanden. Rundt omkring på diverse blogs, vil jeg også mene, at der hersker en form for solidaritet. Ikke kun fordi der linkes til hinanden, men også via kommentarerne. Nu er jeg ret ny her i blogosfæren og har ikke fået et online fællesskab med andre bloggere, men det er jeg da sikker på findes. Se evt. Stinnes speciale. Så selv om fagforeningerne oplever faldende medlemstal, så er jeg nu sikker på, at solidariteten stadig lever, selv om individualiteten også er kommet i højsædet. Sig mig endelig imod, hvis I synes, jeg tager fejl!

God 1. maj!

Web 2.0 = det sociale internet

Den anden generation af internettets tjenester består af sociale medier, hvor det er relationerne mellem mennesker og ikke indholdet, der står i centrum. Brugen af software teknologier som weblogs, wikis, podcasts, RSS feeds, online communities og andre former for mange til mange publicering viser, at der er sket et skift i vores brug af internettet. Læs evt. mere om web 2.0 på Wikipedia.

Den meget populære video “The Machine is Us/ing Us” fra YouTube viser meget godt det skift, der er sket hen imod de sociale medier. Og ikke mindst hvordan det er os selv, der er med til at producere og reproducere web 2.0.

Videoen er blevet lavet af Michael Wesch, Assistant Professor of Cultural Antropology, Kansas State University. Du kan læse mere om videoen, dens tilblivelse og ikke mindst udbredelse her. Der er også kommet en masse kommentarer til videoen inde på YouTube. Du kan se alle video-kommentarerne her.

Selv skriver han om udbredelsen af videoen: “It is hard to believe that a little video I created in my basement in St. George Kansas could be seen by over 1.7 million people, be translated into (at least) 5 languages, and be shown to large audiences at major conferences on 6 continents within just one month of its creation.” (Digital Ethnography, 8. marts 2007). Det var i starten af marts – siden da er videoen blevet set af knap 2,3 millioner mennesker… Web 2.0 er svær at stoppe. Tænk bare på de strippende gymnasieelever i Silkeborg (se evt. TV2 Nyheder mandag d. 30 april kl. 22 her) …