Arkiv for juli 2007

Jeg savner en gruppe!

Lige nu kan jeg godt mærke, at det er lidt svært at skrive speciale alene. Jeg er jo vant til på RUC at være i en gruppe, og jeg savner det samarbejde og faglige sparring, som en gruppe giver. I startfasen var det meget rart ikke at skulle diskutere så meget – jeg gjorde bare, som jeg selv havde lyst til. Jeg nyder også, at jeg selv har kunnet tilrettelægge hele forløbet, som det passer mig. Men jeg savner at have nogen, som jeg kan dele de mange opgaver med, fx kunne det være rart med flere hænder til at transskribere de mange interviews. Mest af alt savner jeg nogen at skulle analysere materialet sammen med. Jeg savner nogle andre øjne som ser nogle andre ting, og jeg savner at diskutere meninger og konklusioner med nogen andre.

Reklamer

Udflugt til Randers

Så har jeg været en tur i Randers, og det var bare alle tiders! Jeg fik indsamlet min empiri, og er nu klar til at gå i gang med min analyse (ikke at det er det eneste, jeg mangler – gid det var så vel, men jeg mangler desværre stadig at få skrevet ret meget). Jeg føler dog, at jeg nu er nået et godt stykke videre, og jeg har fået en hel masse at vide, som jeg glæder mig til at få sat lidt i system.

Jeg vil gerne sige mange tak til alle de mennesker på Randers Bibliotek, som afså tid til at tale med mig. I skal have et stort TAK, fordi I var så søde og imødekommende 🙂


Velkommen til min specialeblog!

Mit speciale handler om brugen af blogs til intern organisationskommunikation. Kommentarer er meget velkomne. Forhåbentlig bliver jeg klogere, og mit speciale bliver bedre.
juli 2007
M T O T F L S
« jun   aug »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031